Transformatorernes udviklingshistorie kan spores tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede. Nogle af de tidligste motoreksperimenter viste, at strøm kan omdannes til spænding under elektromagnetisk induktion. Dette koncept blev fremsat af den britiske videnskabsmand Michael Faraday i 1831. I de følgende årtier forsker og forbedrer mange videnskabsmænd og ingeniører elektromagnetisk induktionsteknologi.
I 1885 opfandt den italienske fysiker Rudolf Jurabioni den første praktiske transformer. Denne transformer kan konvertere en strøm til forskellige spændinger og strømme, hvilket gør den mere effektiv til at overføre elektricitet over længere afstande. Denne opfindelse muliggør transmission af elektricitet og kan medføre økonomiske og sociale ændringer.
I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte forskellige anvendelser af transformere at udvide, herunder kommunikation, induktionskomfurer og energilagringsteknologi. I 1950'erne gjorde den nye mikroelektronikteknologi udviklingen af transformere endnu hurtigere. Moderne transformere er normalt lavet af silicium, som har højere effektivitet og mindre volumen.
Overordnet set er udviklingen af transformere blevet ledsaget af kontinuerlige fremskridt inden for elektroteknik. Fra tidlig teoretisk forskning til moderne effektive og energibesparende praktiske applikationer har transformere, som en klassisk elektromagnetisk induktionsteknologi, opnået en enorm succes og udvikling.