Delvis afladningskapacitet (pC)
Partiel afladningskapacitet (pC) refererer til mængden af ladning, der frigives under partielle afladningsfænomener i elektrisk udstyrs isoleringssystem. Det måles i picoCoulombs (pC), der repræsenterer den lille mængde ladning, der overføres i en enkelt afladningshændelse. Følgende er dens kerneaspekter:
1. Definition og fysisk betydning
Partial discharge (PD) er en ikke-gennemtrængende udledning, der forekommer i lokale områder af isoleringsmaterialer (såsom bobler, revner eller urenheder) under påvirkning af et elektrisk felt. Det danner ikke en komplet ledende kanal, men forringer gradvist isoleringsydelsen over tid.
Måleenhed: 1 pC=10⁻¹² coulombs, hvilket afspejler ladningsmængden pr. udledning. For eksempel indikerer 10 pC en ladningsoverførsel på 10 × 10⁻¹² coulombs under en afladningshændelse.
2. Påvirkningsfaktorer og farer
Nedbrydning af isolering: Hver udladning kan forårsage molekylær strukturskade (f.eks. brud på kemiske bindinger), materialeforkulning eller vækst af elektriske træer. Over tid akkumuleres disse effekter, hvilket fører til en reduktion i isoleringsstyrken.
Sikkerhedsgrænser: Forskellige udstyrstyper har forskellige standardkrav. For eksempel:
Høj-kabler kræver typisk partielle afladningsniveauer, der er mindre end eller lig med 10 pC (ved 1,73 gange nominel spænding).
GIS-udstyr kræver typisk mindre end eller lig med 5 pC.
Exceeding these thresholds (e.g., >10 pC) kan indikere alvorlige isoleringsfejl og kræver yderligere undersøgelse.